Stråhuset
Velkommen til Stråhuset
I Stråhuset mødes mennesker på kryds og tværs af livsstadier. Boligbyggeriet består nemlig både af ejer- og lejeboliger, som varierer i størrelse og opbygning. Denne boligblanding ligger fundamentet for et stærkt naboskab, hvor diversitet skaber livsglæde og minder for alle. Der er plads til småbørnsfamilier, hvor rugbrød, institutioner og ulvetimer er hverdagskost. Men der er også plads til nyuddannede, der har landet sit første “voksenjob”, eller seniorer, som nyder deres velfortjente otium. Stråhuset er et hjem for alle generationer og livssituationer.
Skriv dig på interesselisten
Rummelige rækkehuse
Køb dit eget rækkehus i Stråhuset, hvor der er plads til både nærvær og små hverdagseventyr.
Hvert rækkehus spreder sig over ca. 80 kvadratmeter, som fordeler sig på to etager. I stueplan finder du et stort alrum med et fuldtudstyret køkken i en mørkerød nuance. På samme etage etableres et mindre toilet med en vaskestation, så du nemt og effektivt kan tage hånd om den voksende vasketøjskurv.
Førstesalen rummer to værelser og et veldisponeret badeværelse, der opføres med gulv- og vægfliser i grålige farver. Det indeholder bl.a. en separat bruseniche og et vaskeskab med håndvask.
Lækre Lejligheder
I Stråhuset kan du finde en lejebolig, der tilpasser sig dig – og ikke omvendt. Med lejeboliger i forskellige størrelser og opbygninger skabes rammerne om et hjem, hvor du kan leve livet på dine præmisser.
Du kan vælge imellem 1- til 4-værelses lejligheder, som spænder fra ca. 40 til 105 kvadratmeter. Alle lejemålene indeholder et fuldtudstyret køkken i hvide nuancer, som sikrer et tidløst udtryk, og et rummeligt badeværelse med kombineret vasketørremaskine. Du får desuden en ekstra (ude)bonus oveni hatten, da alle lejemålene indeholder egen terrasse eller altan. Her kan du nyde lune sommeraftener, spæde forårsmorgener eller det store nytårsshow på nattehimlen.
tværs af generationer
I gårdrummet finder du et fælles aktivitetsområde med plads til knaldsjove oplevelser for både små og store. Det kommer bl.a. til at rumme et legestativ og en bålplads, hvor naboer kan mødes over sprøde skumfidusser og kiks i sommersolen. Du kan også smutte forbi den fælles tagterrasse med tilhørende orangeri, som sikrer en uforglemmelig udsigt over de nærtliggende kolonihaver. Et ægte tilløbsstykke i sommermånederne, når haverne summer af liv og glade dage.
Fællesarealerne er sociale mødesteder, så småbørns-familier, kærestepar og seniorer kan skabe minder i fællesskab med hinanden.
Livet lige rundt om hjørnet
- Skole
- Fitness
- Supermarked
- Offentlig transport
- Daginstitution
- Brabrandstien
- Aarhus C
- Brabrand Sø
- Motorvej
- Universitetsparken
FAQ
Hvor mange boliger bliver der i Stråhuset?
I Stråhuset udbyder vi 10 rækkehuse til salg og 26 lejligheder til leje. I øjeblikket arbejder vi på en boligvælger, hvor du kan gå på opdagelse i de forskellige boligtyper og plantegninger, så du nemmere kan træffe et velbegrundet valg om, hvilken bolig som passer til lige netop dig. Vi lancerer boligvælgeren hurtigst muligt.
Hvor store bliver boligerne?
De endelige kvadratmeter er ikke fastlagt endnu, men lejlighederne, som udlejes, kommer til at variere i størrelse fra ca. 40 og 105 kvadratmeter. Rækkehusene, som sættes til salg, er ca. 80 kvadratmeter, der er fordelt på to etager.
Hvornår er Stråhuset klar til indflytning?
Vi forventer, at byggeriet står færdigt i efteråret 2025 (dog med forbehold for ændringer). Vi ser utroligt meget frem til, at de første beboere flytter ind på adressen og skaber sprudlende liv i Stråhuset.
Hvem står for udlejning og administration?
Udlejningen af lejeboligerne i Stråhuset varetages af ejsingholm ApS og Danbolig, som begge sikrer en professionel og enkel udlejningsproces for kommende lejere. Salget af ejerboligerne håndteres af Danbolig, som står klar til at hjælpe potentielle købere med rådgivning og assistance.
Den fremtidige ejendomsadministration af lejeboligerne varetages af ejsingholm, som bl.a. står for driften af flere ejendomme i Aarhus.
Hvem opfører Stråhuset?
Bygherrer: Lokesvej 8 ApS & ALBOA
Totalentreprenør: Raundahl og Moesby
Bygherrerådgiver: Norconsult
Arkitekt: AART Architects
Ingeniør: Ingeniørerne
Hvad bliver priserne på boligerne?
Der er endnu ikke truffet beslutning om priserne for ejer- og lejeboligerne, men de kommer til at følge markedspriser.
Kan jeg skrive mig op til en bolig allerede nu?
Det er endnu ikke muligt at reservere eller skrive sig op til en konkret bolig i Stråhuset, da vi afventer de sidste detaljer. Vi annoncerer på denne side, når udlejningen samt salget bliver skudt i gang.
Hvordan kan jeg få mere at vide om projektet?
Skriv dig op på interesselisten, hvis du vil være den første til at modtage fremtidige opdateringer, ellers anbefaler vi, at du holder et vågent øje med hjemmesiden, som vi reviderer løbende. Hvis du har spørgsmål, som du ikke kan få besvaret her på siden, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os på kontakt@straahuset.dk.
Hvem kan bo i Stråhuset?
Stråhuset er åbent for alle – uanset alder eller livssituation. Her kan unge etablere deres selvstændige liv, børnefamilier kan slå sig ned i trygge omgivelser, og ældre kan finde et fællesskab med plads til ro. Projektet er skabt med fokus på at bygge bro mellem generationer og skabe en boligform, hvor alle føler sig velkomne og hjemme.
Hvilke fællesfaciliteter bliver der etableret i Stråhuset?
Straahuset byder på en række aktivitetstilbud og fællesarealer, der gør hverdagen sjovere og hyggeligere for alle beboere – herunder fælleskøkkener, tagterrasser med orangeri, lounge med kaffestation, kreativt værksted, fitness og meget andet. Læs mere her.